Site Overlay

MILJØ & BÆREDYGTIGHED

Vi bestræber os løbende på, at udvikle velsmagende sunde brød af ordentlige råvarer, som du kan spise med god samvittighed. Vi bruger ingen lette genveje, ingen færdige brødblandinger, men laver vores brød og kager fra bunden. De fleste af vores brød, laves uden tilsætning af fedtstoffer og sukker

Vores fokus på lokale råvarer, er en måde hvorpå vi forsøger at mindske vores CO2-aftryk. Nedenfor ses en liste over nogle af vores lokale samarbejdspartnere og hvilke produkter vi bruger fra dem:

  • Mel fra det økologiske mølleriet, Kragegaarden.
  • Pølser, kød og pålæg fra Nørre Søby slagteren
  • Økologiske æg fra Øko One ApS (vi bruger kun økologiske æg i vores produktion)
  • Marmelade, juicer og mere fra små fynske leverandører, som Fårehavegård, Nybro frugtplantage, Det Søde Liv og Selleberg.
  • Honning fra bistader på Fyn til bl.a. honningkager.
  • Koldrøget færøsk laks fra Nordfra til vores sandwich.
  • Friske bær som jordbær, hindbær og blåbær fra fynske bæravlere, når sæsonen tillader det.

Udover det, er det vigtigt for os, at tænke miljøet i vores produktion. Vi får derfor leveret vores energi fra en vindmølle, som står i Lejrbølle på Langeland, her har vi købt de næste mange års elforbrug på forhånd.

El produceret af vindmøller er en ren CO2 neutral energikilde, der ikke bidrager til den globale opvarmning, hvorfor du kan spise Wendorff bagværk med god samvittighed.