
Lavet af fagfolk
Hos Wendorff er alt brød, der forlader bageriet, lavet af kyndige fagfolk, der kender håndværket og respekterer traditionerne. Hvert brød formes i hånden – og hver dej kræver erfaring, fornemmelse og tid. Det er ikke noget, man kan mase gennem en maskine.
Vi tror på, at godt brød starter med gode hænder, og at det menneskelige håndværk gør hele forskellen. Derfor går vi heller ikke på kompromis med hverken processen eller råvarerne – vi tager os tid til at gøre det ordentligt.
Det samme gælder Wendorff som arbejdsplads. Vores medarbejdere er en vigtig del af det, der gør vores bageri til noget særligt. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og en stærk holdånd, hvor vi løfter i flok og har respekt for både håndværket og hinanden. Når vi trives sammen, skaber vi bedre brød – og en bedre arbejdsdag.
Bagt fra bunden
Alt hos os er lavet fra bunden – fra de første ingredienser til det færdige brød. Vores surdeje er en vigtig del af produktionen og bliver nænsomt plejet og opfrisket hver eneste dag – året rundt.
Bagværk tager tid, og det må det gerne. Der er ingen genveje til den dybe smag og den perfekte krumme. Det kræver tålmodighed og respekt for processen – og så lidt mere tålmodighed.
Vores bagere møder tidligt ind, også i juledagene og på nytårsmorgen, for at sikre, at dejen har de bedste betingelser. Det er måske ikke den nemmeste vej, men det er den, der smager bedst.